Matias fra St. Dannesbo

Matias er udtaget fra Odense. Han bor på forsorgshjemmet St. Dannesbo lidt uden for Odense. Han har trænet fodbold siden han var 6 år gammel i byen Nanortalik i Grønland, hvor han er vokset op.

Han kom fra Danmark med sine forældre for 8 år siden. Flytningen til Danmark var svær: Selvom Matias begyndte i en modtageklasse faldt han aldrig rigtig til – og han droppede i længere perioder ud af folkeskolen. Men på trods af det, var det hele tiden sporten, der gav ham energi: ”Det er en frihedsfølelse når man dyrker sport. Jeg kan lide det meste sport – og jeg kan godt lide, at jeg er dygtig til sport. Det er rart at være dygtig til noget”, forklarer han.

Matias boede hos sin mor – og startede efter et efterskoleophold på erhvervsskolen – men sygdom og misbrug i hjemmet betød, at Matias var nødt til at flytte. Uden at have et netværk eller mulighed for at få egen lejlighed, stod Mathias uden bolig, og derfor flyttede han ind på forsorgshjemmet. Og det betød, at han også hurtigt blev en del af deres OMBOLD-hold, der deltager i stævnerne, hvor Tim og Rikke fik øje på den lille, hurtige, spiller.

”Det var Tim og Rikke, der fortalte at jeg var udtaget til Hjemløselandsholdet. Det ville jeg rigtig gerne. Det var jeg ikke i tvivl om”, fortæller han. Selvom Mahias er en ydmyg mand, kan han alligevel ikke holde et smil tilbage som svar på spørgsmålet om, hvorvidt han er stolt af sig selv: ”Ja, hvad kan man sige. Jeg glæder mig til at spille”, smiler han.

Pt. er Matias i gang med at tage tømreruddannelsen, og drømmer om at blive en dygtig tømrer og måske på sigt flytte tilbage til Grønland.

Hvilket kriterie er Matias udtaget under?

Kriterie for udtagelse: Matias har boet på forsorgshjem på Fyn – og har netop fået egen lejlighed.

Mathias
Alle spillerne er udtaget ud fra OMBOLDs og Homeless World Cups hjemløse-kriterier, og alle har været berørt af hjemløshed. Læs om kriterierne her.