Simon fra Pink Devils i København

Simon er – som den eneste på dette års Hjemløselandshold – ikke vokset op med fodbolden. ”Jeg har faktisk aldrig spillet fodbold før OMBOLD, men jeg har spillet håndbold i Ajax Kbh, hvor jeg startede allerede som 4 årig”, fortæller han. Og håndbold-færdighederne kommer Simon til gode i målet – Simon er nemlig udtaget som den ene af to målmænd på holdet.

Simon opdagede OMBOLD fordi hans tidligere STU-skole tilmeldte sig et OMBOLD-stævne, og han syntes at det var så hyggeligt, at han begyndte fast at komme til træningerne. ”Det er anderledes end en almindelig klub fordi der flere forskellige typer mennesker, og folk har forskellige problemer og er mere åbne overfor hinanden. Fællesskabet er bedre!”, fortæller Simon om OMBOLD-træningen i København. Da han blev udtaget til Hjemløselandsholdet, var han overvældet: ”Først troede jeg ikke, at det var seriøst. Det var en fed følelse – det har helt klart gjort, at jeg er begyndt at tro mere på mig selv”, siger Simon om udtagelsen. ”Min familie, venner og mit bosted synes, at det er fedt og har ønsket mig tillykke. Min lærer, der har fået mig i gang med fodbold, er rigtig stolt af mig. Det er en god følelse”.

Simon ser frem til VM, som han håber, Danmark vinder. ”Men jeg forventer, at jeg bedre og lærer at holde humøret oppe – også selvom jeg laver en fejl. Socialt er det nogle skide søde fyre på holdet, så det er godt”, siger han.

Hvem er din favorit-fodboldspiller?

Jeg har ikke nogen favoritspiler. Men mit yndlingshold er Real Madrid

Hvilket nummer spiller du i til VM – og hvorfor?

Nr. 1 fordi jeg er målmand og det var det første nr. jeg tænkte på.

Var det de rigtige, der vandt den danske Pokalfinale?

Ja.

Simon (1)
Alle spillerne er udtaget ud fra OMBOLDs og Homeless World Cups hjemløse-kriterier, og alle har været berørt af hjemløshed. Læs om kriterierne her. 

Patrick fra Næstved

Patrick startede sin fodboldkarriere som 4-årig. Næstveddrengens karriere begyndte i Holmegaard Boldklub, og Patrick husker fodbolden i barndommen tydeligt: ”Jeg kan huske, at vi spillede mod Næstveds 1. Hold. Jeg scorede hattrick – og tilskuerne råbte til mig, at hvis jeg scorede et mål mere ville jeg lave en ‘Patrick'”, fortæller Patrick med et grin. Fodbolden ebbede dog ud, da der – med Patricks egne ord – gik fest i den i ungdomsårene.

Men Patrick havde ikke helt glemt fodboldspillet. Hans ven Christian (der også er på Hjemløselandsholdet og udtaget fra Næstved) hev ham med til en af de ugentlige træninger, der afholdes i Næstved i et samarbejde mellem Center for Socialt Udsatte og OMBOLD. ”Det er hyggeligt at spllle – og det giver mig noget at lave. Det er fedt”, fortæller Patrick.

Patrick er begejstret for udtagelsen til Hjemløselandsholdet. ”Det er sygt. Virkelig fedt”, siger han, og fortæller, at han kun har fået positive reaktioner fra omgivelserne og venner og bekendte. Han glæder sig til VM, som han forventer bliver en stor oplevelse, hvor han kan udvikle sig meget – ikke mindst på fodboldbanen.

Hvem er din favorit-fodboldspiller?

Ronaldo

Hvilket nummer spiller du i til VM – og hvorfor?

Nr. 2 fordi jeg altid har spillet i nr. 2. Jeg synes det er et godt nr.

Var det de rigtige, der vandt den danske Pokalfinale?

Jeg er Brøndbyfan. Slut.

Patrick