Troels fra København

Troels er anfører på dette års Hjemløselandshold – og fodbolden har siddet i ham hele livet. ”Jeg startede i Børnehaveklassen i ’Friheden’ (Fodboldklub i Hvidovre) – og jeg tror, at jeg havde et talen fra starten. Jeg syntes i hvert fald at det var sjovt fra aller første træning”, fortæller Troels. For ham har fodbolden været vigtig hele barndommen – og i stedet for bamser sov han med en fodbold i armene. Men omkring 13-års alderen gik det ned ad bakke: ”Jeg fuckede op og blev smidt af Brøndbys talenthold. Og så brast min foldbold-drøm og det gik bare ned ad bakke”, fortæller han. Troels’ ungdom var præget af misbrug – noget der 10 år senere førte ham til en hverdag på Tornehøjsgaard, et midlertidigt bosted for hjemløse i Gladsaxe. På Tornehøjgaard blev han dog bidt af fodbolden igen – Bosteddet deltog i OMBOLDs træninger og stævner, og Troels fik gang i fodbolden igen. ”Det var fedt. Jeg bliver altid glad af at spille – lige meget hvad. Folk var væltede på vores hold, men det sociale er vigtigt alligevel. Det har klart været fodbolden, der har været med til at jeg er blevet clean”.

I dag har Troels lejlighed, barn, kæreste og er clean. Alligevel er OMBOLD vigtig – og hjemløselandsholdet er en drøm for Troels. Han synes, at det er vigtigt at sætte fokus på, at hjemløse kan være andet end dem, der sover på bænken, blandt andet på de mange unge med boligproblemer – og så har han det stadig sådan, at han bliver glad på fodboldbanen. ”Jeg tror VM bliver en kæmpe oplevelse. Det er fedt at repræsentere Danmark – og jeg går ALTID efter at vinde, men jeg prøver ikke at have for mange forventninger til resultatet”, siger Troels.

Hvem er din favorit-fodboldspiller?

Michael Laudrup. Han er bare noget specielt.

Hvilket nummer spiller du i til VM – og hvorfor?

10. Det er konge-nummeret.

Var det de rigtige, der vandt den danske Pokalfinale?

“Nej. Det var fucking ufortjent. Lortedommer”, svarer Troels med et smil!

Troels
Alle spillerne er udtaget ud fra OMBOLDs og Homeless World Cups hjemløse-kriterier, og alle har været berørt af hjemløshed. Læs om kriterierne her.