At være en forening kan give nogle muligheder, som man ikke har som uorganiseret hold, fx søge om tilskud til leje af baner, tilskud til aktiviteter eller søge om midler til spillertøj, transport eller bolde. Det kræver dog samtidig et stykke arbejde, da I som forening bl.a. skal lave nogle vedtægter, vælge en bestyrelse og have medlemmer.

OMBOLD kan hjælpe dig og dine holdkammerater med at finde ud af, om en forening er noget for jer, og hjælpe med alle de praktiske ting, der er forbundet med at etablere en forening.

Har I som allerede eksisterende forening brug for hjælp til fx regnskab, fondsansøgninger, organisering eller noget helt fjerde, er I også meget velkomne til at kontakte os.

Du er altid velkommen til at kontakte Astrid og høre mere om hvad vi kan tilbyde på astrid@ombold.dk eller tlf: 20954923.

Hvad er en forening?

En forening er en sammenslutning af personer, der deler en fælles interesse, fx fodbold. Man kan fx danne en forening omkring en fodboldtræning eller et eller flere fodboldhold.

En forening er demokratisk og styres af foreningens medlemmer i fællesskab. Det vil sige, at det er medlemmerne selv der bestemmer hvordan foreningen skal køre, og hvilke aktiviteter der skal være i foreningen. Det betyder også, at det er medlemmerne selv der har ansvar for foreningens økonomi.

Blandt medlemmerne vælges der en bestyrelse, som står for den daglige drift, dvs. holder styr på regnskab, aktiviteter og opgavefordeling. Alle foreningens medlemmer kan komme med forslag til bestyrelsen, og det er bestyrelsens opgave at sikre, at alle bliver hørt.

Som forening har man mulighed for at søge om tilskud til leje af lokaler hos kommunen. Man kan også søge om penge til fx spillertøj, bolde, transport mm. hos forskellige fonde og puljer.

En forening er åben for alle, det vil sige, at man kan være medlem uanset hvor man bor og uanset om man er tilknyttet et bestemt behandlingstilbud, værested eller ej. En forening kan således danne en ramme om fodboldfællesskabet, som kan være med til at sikre, at spillerne kan bevare tilknytningen til holdet, uanset hvor de holder til.

dokument Foreningsordbog

Oprettelse af en forening

Der er nogle ting man skal have på plads, før man kan kalde sig en forening. Blandt andet skal man i fællesskab blive enige om et regelsæt for foreningen (foreningens vedtægter). Derudover skal der indkaldes til generalforsamling og vælges en bestyrelse. Alt dette kan OMBOLDs Foreningsservice give råd og vejledning om.

Du kan blandt andet få råd og vejledning om:

  • Udformning af vedtægter og retningslinier
  • Foreningstype (folkeoplysende forening eller frivillig social forening)
  • Stiftende generalforsamling og valg af bestyrelse
  • Kontingent
  • Oprettelse af bankkonto, CVR-nummer, digital postkasse mm.
  • Samarbejde med eksisterende idrætsforeninger

Herunder kan du finde nogle relevante dokumenter om oprettelse af foreninger:

dokument Guide til oprettelse af en forening

dokumentUdarbejdelse af vedtægter

dokument Eksempel på vedtægter

dokumentUdarbejdelse af retningslinjer

dokumentEksempel på retningslinjer

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til Astrid på tlf. 20954923 eller astrid@ombold.dk

Drift af en forening

Når man har oprettet en forening, er der nogle ting som foreningens bestyrelse løbende skal holde styr på, blandt andet regnskab, aktiviteter, søge fonde, afholdelse af møder mm.

Hos OMBOLDs Foreningsservice kan du blandt andet få råd og vejledning om:

  • Regnskab
  • Kontingentopkrævning
  • Medlemsregistrering
  • Ansøgninger om midler/lokaler
  • Fondsansøgninger
  • Afholdelse af generalforsamling og bestyrelsesmøder
  • Rollefordeling

Herunder kan du finde relevante værktøjer til foreningsarbejdet:

dokument Årshjul
dokumentOrganisationsdiagram

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til Astrid på tlf. 20954923 eller astrid@ombold.dk

OMBOLD har i en 2-årig periode fra 2016-2018 afprøvet hvorvidt organisering som forening kan være en løsning på nogle af de barrierer, som hold og spillere står overfor, i forhold til at deltage i OMBOLDs aktiviteter. Barrierer som manglende udgifter til transport, spillertøj og træningsudstyr og manglende tilknytning til et hold. Dette har udmøntet sig i tre foreningsmodeller med hver sin form ift. organisering, drift, medlemskab mm.

Læs om disse foreningstyper herunder – og deres styrker, muligheder og udfordringer.

Foreningsmodel 1: Brugerstyret forening dannet af ét hold

Den første model er en brugerstyret forening dannet af ét hold. Det vil typisk være selvorganiserede hold, der ikke har tilknytning til en institution, og som derfor har svært ved at dække udgifter til fx transport til stævner.

Muligheder
Organisering som forening kan give nogle muligheder, som man ikke har som uorganiseret hold, fx adgang til at søge midler til opretholdelse af foreningens aktiviteter. Se en liste over søgbare fonde og puljer her 

Organisering: formalia omkring opstart understøttes af ressourceperson
Opstart af en forening kræver ressourcer ift. at have overblik over formalia, kunne finde vej på diverse internetsider ifm. oprettelse af bankkonto, CVR-nr., digital postkasse mm, samt facilitere generalforsamling og valg til bestyrelse. Alt dette kan være en stor udfordring for målgruppen af socialt udsatte, og det anbefales derfor, at opstarten understøttes af en ressourceperson. Se hvad der skal til for at oprette en forening her. 

Styrke: holdet tager ejerskab og løfter i flok
Styrken ved denne foreningsmodel er, at den er bygget op omkring ét hold, og erfaringen viser her, at har spillerne selv taget initiativ til foreningen er de også klar til samlet at løfte opgaven – muligvis med mange forskellige personer involveret i opgaven på skift pga. den skiftende livssituation.

Udfordring: svingende engagement
En udelukkende brugerstyret forening kan udfordres af, at spillerne kan være karakteriseret ved en meget svingende livssituation og dermed svingende engagement i foreningsarbejdet. Man skal derfor være forberedt på, at opgaveløsninger, beslutninger og nye tiltag kan være længe undervejs.

Foreningsmodel 2: Brugerstyret forening dannet af flere hold

Den anden model er en brugerstyret forening, dannet af flere hold. Denne type forening vil typisk have som formål at danne et socialt fællesskab på tværs af hold.

Muligheder
Organiseringen som forening kan give mulighed for at søge midler til aktiviteter, der kan fremme fællesskabet på tværs af hold og spillere.
Se en liste over søgbare fonde og puljer her

Organisering: tag styring på formalia – skab fokus på aktiviteter
Opstart af en forening kræver ressourcer ift. at have overblik over formalia, kunne finde vej på diverse internetsider ifm. oprettelse af bankkonto, CVR-nr., digital postkasse mm, samt facilitere generalforsamling og valg til bestyrelse. Erfaringen viser, at forsøger man at inddrage spillerne i alle disse dele som en demokratisk enhed, kan man risikere, at de mange ressourcer som opretholdelsen af foreningen kræver, kan betyde, at der ikke er overskud til at engagere sig i foreningens egentlige aktiviteter. Det anbefales derfor, at en ressourceperson tager styring på disse opgaver, så spillerne kan fokusere på at engagere sig i aktiviteterne.

Styrke: udvikling af sociale relationer, frivillighed og tilhørsforhold
En forening der går på tværs af hold og spillere, kan være med til at skabe mulighed for udvikling af sociale relationer, netværk og tilhørsforhold. Samtidig kan de sociale aktiviteter give spillerne mulighed for at engagere sig som frivillige.

Udfordring: spillere fra forskellige hold kræver rummelig kultur
Udfordringen ved denne type forening kan være, at fordi spillerne kommer fra mange forskellig hold, kan de også være udfordret på forskellige måder, samt være meget forskellige steder i deres liv. Dette kan resultere i meget forskellige forestillinger om, hvordan og hvor meget man skal/kan engagere sig i foreningen. Det anbefales derfor, at en ressourceperson fungerer som understøttende for foreningsarbejdet, herunder er med til at skabe en rummelig kultur.
Det er samtidig vigtigt, at det fra start tydeliggøres, at alle opgaver i foreningsarbejdet er lige vigtige – og at man hver især bidrager med det man kan. På den måde undgår man frustrationer blandt spillerne ift. at nogle bidrager med mere end andre. Samtidig anbefales det, at der i fællesskab laves en oversigt over de opgaver der kan høre til foreningsarbejdet, så det er tydeligt for alle – både bestyrelsesmedlemmer og menige medlemmer – hvordan/hvor man kan byde ind.

Foreningsmodel 3: Medarbejdermodellen

I den tredje foreningsmodel sidder medarbejdere med i bestyrelsen – og det er ligeledes medarbejdere der er initiativtagere til foreningen.

Muligheder
Organisering som forening kan give institutioner mulighed for at søge andre midler end hvad der er muligt som fx kommunalt tilbud. Denne type forening vil derfor typisk give mening for institutioner, der fx mangler ressourcer til transport til stævner, træner, spillertøj mm. Se en liste over søgbare fonde og puljer her. 

Organisering: Tag styring på formalia – skab fokus på aktiviteter
Opstart af en forening kræver ressourcer ift. at have overblik over formalia, kunne finde vej på diverse internetsider ifm. oprettelse af bankkonto, CVR-nr., digital postkasse mm, samt facilitere generalforsamling og valg til bestyrelse. Erfaringen viser, at forsøger man at inddrage spillerne i alle disse dele som en demokratisk enhed, kan man risikere, at de mange ressourcer som opretholdelsen af foreningen kræver, kan betyde, at der ikke er overskud til at engagere sig i foreningens egentlige aktiviteter. Det anbefales derfor, at medarbejderne tager styring på disse opgaver, så spillerne kan fokusere på at engagere sig i aktiviteterne.

Styrke: medarbejdere kan understøtte foreningsarbejdet
Medarbejderne tilknyttet foreningen kan fungere som ressourcepersoner, som bl.a. kan tage sig af alle formalia i forbindelse med oprettelse af foreningen og den videre drift. Dette kan skabe plads til, at spillerne kan koncentrere sig om at engagere sig i udvikling og afvikling af aktiviteter tilknyttet foreningen.

Udfordring: forventningsafstemning omkring formål
Oprettes foreningen med det primære formål at skabe mulighed for at søge midler, er det vigtigt at tage stilling til, om dette er foreningens eneste formål – eller om et formål også er at involvere spillerne som frivillige i foreningsarbejdet. Erfaringen viser, at spillerne i en forening ofte tager ejerskab og gerne vil bidrage til fx aktiviteter og rekruttering af nye medlemmer, og det er derfor vigtigt, at de tilknyttede medarbejdere gør sig klart, og tydeligt melder ud, om dette er en del af foreningens virke eller ej.