Christian fra Næstved

Christian har spillet fodbold siden 1. Klasse – og hans første klub var Gørlev IF. Men klub-fodboldne ebbede ud – og de sidste mange år, har Christian primært dyrket fitness i stedet for at spille i klub. ”Jeg har faktisk overvejet at melde mig ind i en klub igen, men jeg er lidt nervøs for det sociale liv i klubben”, fortæller Christian. Men da en værestedsmedarbejder fra Perron 1 (værested i Næstved) hev ham med til den lokale træning, fik han blod på fodbold-tanden. ”I en klub kan det være konkurrencepræget – i OMBOLD er det mere hygge, og jeg føler mig tryggere”, fortæller Christian.

Da Christian blev udtaget til Hjemløselandsholdet blev han både glad og skeptisk. ”Jeg vidste ikke rigtigt om jeg kunne klare det. Min situation har været lidt ustabil på det seneste – men alle folk, jeg har talt med, har bakket mig op – og min familie og venner har reageret positivt og synes det er sejt. Nu tror jeg selv på det!”, fortæller Christian. Nu glæder han sig til VM: ”Jeg forventer mig personlig udvikling – og at vi spiller helt vildt godt”, siger han med et smil.

Hvem er din favorit-fodboldspiller?

Zuma. Men hvis jeg skal nævne en aktiv spiller så er det Messi.

Hvilket nummer spiller du i til VM – og hvorfor?

Nr. 9 fordi det er et rigtigt angrebs nr. Og så var det, det nr. (den rigtige) Ronaldo spillede med.

Var det de rigtige, der vandt den danske Pokalfinale?

Jeg er splittet. Men er nok mest FCK fan.

Christian
Alle spillerne er udtaget ud fra OMBOLDs og Homeless World Cups hjemløse-kriterier, og alle har været berørt af hjemløshed. Læs om kriterierne her.