Aarhus og har i mange år været rigt repræsenteret ved OMBOLDs stævner og mesterskaber. Byen har også hold i OMBOLDs AsfaltLiga Østjylland, men boldglæden stopper ikke der. Lørdag var FC Grønnegade for andet år i træk vært ved Aarhus SommerCup, der trak ni hold og knapt 100 spillere. For træner Toivo Asak, der er misbrugsbehandler på Center for Misbrugsbehandling, er der dog også alvor bag boldlegen.

 

En stor del af de aktive spillere har haft misbrug tæt inde på livet. Og det kan være meget udfordrende for den enkelte at gå i gang med et behandlingsforløb, og det er også en lang, sej kamp at forblive stoffri bagefter. FC Grønnegade og fodboldfællesskabet omkring det, er med til at adressere begge dele. – Det er et stoffrit fællesskab, der er åbent for alle. Det betyder ikke, at man skal have gennemført en misbrugsbehandling eller være ude af sit misbrug. Men for mange bliver mødet med fodbold-fællesskabet og ønsket om at være med netop en øjenåbner i forhold til at ønske sig fri af stofferne. Fodbolden er med til at give det mod, som for mange faktisk også bliver til en vej ud af misbrug og ind i behandlingssystemet, siger Toivo Asak.

 

Lørdagens stævne blev gennemført i højt humør og festlig stemning. Især var B-finalen en intens affære, hvor kampen var et internt opgør mellem FC Grønnegades spillere og Grønnegades Behandlere. Behandlerne trak det længste strå i den kamp. Ifølge OMBOLDs udsendte fodboldekspert skyldtes dette dog et dobbelt strategisk træk fra Behandlernes side. Dels havde de indforskrevet fodboldkyndige familiemedlemmer. Og på rygtebørsen sivede det ud, at de havde listet den mindst fodboldbegavede behandler over på et andet hold – (Grønnegade Junta). Hvor vidt rygtet taler sandt, er dog uvist.

 

Ud over medaljer til vinderne i de to rækker, var der flere bud på den eftertragtede ”Fairplay ’n Pølse”- pris; en vandrepokal og et gavekort til en pølsevogn, hvor samtlige seks spillere kunne få lov at spise og drikke hvad de havde lyst til – i løbet af en time. Prisen blev givet til det mest fairplay-spillende hold og gave alle klar motivation til at holde den gode stil stævnet i gennem. Fairplay ’n’ Pølse gik til Tre Eges Engle, som hele stævnet igennem udviste god stil, fairplay og fantastisk humør.

 

 

Vinderne af Sommer cup:

A-rækken

 

  1. Stien
  2. Solstrålen
  3. FC Grønnegade

 

B-rækken

  1. Behandlerne
  2. Grønnegade Junta
  3. Recovery Bulls

 

Fairplay ’n’ Pølse

Tres Eges Engle