Marketing- og kommunikationsansvarlig søges til OMBOLD

OMBOLD søger marketing- og kommunikationsansvarlig, der vil være med til at give flere udsatte mennesker mulighed for at blive en uundværlig og aktiv del af fællesskaber med gadefodbolden som omdrejningspunkt.

 

19. november 2021

 

Vores marketings- og kommunikationsansvarlige er gået videre til nye spændende udfordringer. Vi søger derfor en kollega, der kan bygge videre på arbejdet med at sikre OMBOLDs økonomiske fundament gennem forskellige typer partnerskaber med virksomheder og/eller organisationer og som samtidig kan stå for at udvikle OMBOLDs kommunikations- og brandingindsats. Du vil få en nøglerolle ift. at vedligeholde og udvikle vores virksomhedssamarbejde og kommunikationsindsats. Det gælder både de store linjer, men også mindre opgaver, hvor du evner at eksekvere.

Ansvarsområder og opgaver
–    Ansvarlig for vores vedligeholdelse og udvikling af vores virksomheds- og sponsorsamarbejder. Her vil du bl.a. have ansvaret for vores samarbejde med STARK omkring at implementere VM i Mur.
–    Ansvarlig for videreudvikling og afholdelse af OMBOLDs årlige SponsorCup for virksomheder og organisationer til fordel for Hjemløselandsholdet.
–    Ansvarlig for udvikling og aktivering af en strategi for vores nyoprettede ambassadørkorps med diverse kendte idrætskoryfæer, der bl.a. tæller navne som Michael Laudrup og Stig Tøfting.
–    Ansvarlig for udvikling, implementering og eksekvering af en kommunikations- og brandingstrategi, der skal øge kendskabet til OMBOLD blandt målgruppen af mennesker i udsatte positioner samt i den brede offentlighed.
–    Varetage OMBOLDs SoMe-kanaler og herunder sikre, at der bliver leveret content.
–    Kommunikationsopgaver, såsom udarbejdelse af pressemeddelelser, pjecer, sparring med grafiker etc.

Professionelle profil
–    Du er en dygtig projektleder og minimum 3 års erfaring med virksomhedssamarbejder/sponsoraftaler og har skabt synlige resultater.
–    Du har erfaring med planlægning og eksekvering af selvstændige projekter og/eller kampagner.
–    Du har et solidt kommunikationsstrategisk blik, men formår også selv at eksekvere.
–    Du har blik for en god historie og du formår at formidle den alt efter målgruppen.

Personlige egenskaber
–    Du kan arbejde struktureret, men kan navigere i et miljø, der til tider uforudsigeligt.
–    Du er løsningsorienteret og er ikke bange for at kaste dig ud i ting du ikke har prøvet før.
–    Du er en udpræget holdspiller, men kan arbejde selvstændigt og er proaktiv.
–    Du både kan og vil arbejde på de store strategiske linjer samt tage fat i marken når der er brug for det.  
–    Du formår at inddrage og skabe engagement blandt kollegaer såvel som samarbejdspartnere.

Vi tilbyder
–    Et spændende og meningsfuldt job, hvor du får muligheden for at udvikle og sætte dit præg på et nyopstartet indsatsområde.
–    Super gode kollegaer, der arbejder tæt sammen i et uformelt miljø.
–    Stor mulighed for tilrettelæggelse af arbejdstid.

Om OMBOLD
OMBOLD er en NGO, hvis indsatser foregår i krydsfeltet mellem socialt arbejde og idræt. Vi har en vision om at skabe positive livsforandringer hos den enkelte udsatte i kraft af det fællesskab, der opstår når man bliver en del af et hold.

OMBOLD har berøring med godt 1200 udsatte mennesker, som deltager i vores åbne træninger, regionale Asfaltligaer og landsdækkende stævner og mesterskaber. Vores spillere består af en uhomogen gruppe, der slås med misbrug, hjemløshed, psykisk sårbarhed og sociale udfordringer, men som ikke desto mindre har fundet en plads i et meningsfuldt fællesskab omkring fodbolden. Herudover udtager OMBOLD Det danske Hjemløselandshold, som hvert år repræsenterer Danmark ved VM for hjemløse i gadefodbold.

Løn og ansættelsesvilkår
– Arbejdstiden er 37 timer ugentlig.
– Løn efter kvalifikationer. Vi er en mindre ngo og er ikke lønførende.

Rekrutteringsproces
Ved spørgsmål til stillingen kontakt direktør Martin Svend Pedersen på tlf. 61281149 eller mail martin@ombold.dk.

Ansøgningsfristen er 7. december og ansøgninger sendes til ombold@ombold.dk.

Ansøgning og CV skal sendes samlet i en PDF. Der vil blive kaldt løbende ind til samtale.

OM OMBOLD

OMBOLD er et fodboldfællesskab
for udsatte voksne og mennesker ramt af hjemløshed med plads
til alle uanset køn, alder og fodboldevner.