I næste uge bliver Rådhuspladsen skueplads for en spektakulær, dramatisk, svedig og dog helt igennem livsbekræftende to-dages fest-forestilling og hele tre stævner. OMBOLDs Sponsorcup d. 15. maj. De Åbne københavnsmesterskaber i gadefodbold d. 16. maj. Og det bliver efterfulgt at årets PolitikerCup samt politikercup, hvor vi får set det ægte styrkeforhold forud for det kommende folketingsvalg.
Det bliver sjovt og meningsfuldt for de flere hundrede, der har taget imod OMBOLDs invitation til at møde hinanden i en kampsport, hvor man lader fødderne tale. Det handler om gadefodbold – og om kærlighed til et spil, der kun kan lykkes, hvis man gør det i et fællesskab og i respekt for hinanden.

Stjernerne og hovedpersonerne er 200 udsatte og hjemløse fra hele landet, der skal kæmpe om det åbne Københavnermesterskab. Det er årets Hjemløselandshold, der i slutningen af juli skal til VM i Cardiff i Wales. Det er de 33 sponsorer – og deltagerhold – fra politiske partier, erhvervsliv, medier, fagforeninger, idræts- og boligorganisationer, der alle har bidraget til at vi overhovedet kan have et hjemløselandshold. Det er bare Go’ Stil – og det er med til at holde liv i drømmen om, at alle har noget at bidrage med, hvis vi ellers kan finde ud af noget at være fælles om.

I er med til at stoppe den ulige kamp, der gør det svært for mange udsatte at komme med fællesskabet.

Tusind tak for det! Vi glæder os helt vildt!
Nedenfor kan I se de indledend kampe for KM – og hele KM-programmet kan downloades her Turneringsplan, KM 2019

Turneringsplan sponsorcup

Turneringsplan politikercup