I søndags kom 15 spillere tilbage til Danmark. 15 vidt forskellige spillere – drenge og piger, høje og lave, mørkhårede og lyshårede. Alle med forskellige ting i bagagen – misbrugsproblematikker, boligproblemer, psykiske udfordringer og vanskeligheder med lige at finde deres rette plads. Men én ting er de fælles om: De har repræsenteret Danmark ved Homeless World Cup i Amsterdam, og de har i den grad noget at være stolte af.

De første par dage i Amsterdam stod på indledende puljespil. Drengene havde trukket en rigtig tough pulje (med både Ukraine og Portugal, der fik hhv. sølv og bronze i A-spillet) og var også udfordrede på rigtig at få spillet til at køre. De røg i B-spillet, men fik her vist, hvordan fodbold kan se ud, når det er lækkert sammenspil. Med en 2. plads i deres B-pulje, stod den på kvartfinale mod Østrig, der dog viste sig for målstærke i forhold til danskerne og derfor vandt 9-5. Drengene kæmpede dog videre – og med en flot 7-2 sejr i aller sidste kamp mod Hong Kong, kunne de komme hjem med en samlet 31. plads i Homeless World Cup. I pigernes indledende pulje fik vi 3 flotte sejre, 3 nederlag og en sejr på straffesparkskonkurrence (sidstnævnte i verdens mest nervepirrende kamp mod Finland). Det betød en billet videre til A-spillet – en kæmpe kæmpe sejr for de danske piger! A-spillet gav os nogle kampe mod de bedste hold i verden, herunder Mexico, der endte med at vinde Homeless World Cup. At pigerne tabte disse kampe var ingen overraskelse, og skabte dog heller ikke skår i den glæde, det var AT SLUTTE SOM DET 8. BEDSTE KVINDEHOLD I VERDEN!

Så de danske drenge og piger både vandt og tabte på fodboldbanen. Uden for banen var det en anden sag: Her vandt vi gang på gang. Fx da Dorte (målmand) på vegne af hele holdet fik FIFAs fairplay-pris for god stil hele vejen igennem. Fx da Kasper fik en af de eftertragtede dommerfløjter af den australske dommer. Fx når samtlige andre lande bemærkede de glade danskere, der ukueligt heppede på hinanden på lægterne (og som i løbet af ugen tabte stemmerne af at have råbt ’Lets go Denmark, Lets go’ så mange gange). Men først og fremmest vandt vi på sammenhold: Den måde, spillerne tog hånd om hinanden, jokede og passede på hinanden selvom presset var stort og viste blod, sved og tårer, var lige til en guld-medalje. Så når folk spørger “Can a ball change the world?”, kan man bare nævne Kasper, Mikkel, Rasmus, Kåre, René, Michael, Martin, Ferit, Dorte, Didde, Dorthe, Michele, Sabrina, Carina og Karina – det er svar nok i sig selv.

Det var derfor også med bævende stemmer og store knus, at spillerne tog afsted med hinanden, med løfter om at huske denne her tur og blive ved med at spille fodbold sammen. Så kære sponsorer, bidragsydere og SMS-sendere: Tusind tak for hjælpen til at sende de danske Hjemløselandshold til Amsterdam. Det var det hele værd – de kommer hjem som ambassadører for fodbold, fællesskab og forandring!