OMBOLD søger en idrætskonsulent, der skal varetage vores opsøgende arbejde på herberger, væresteder, misbrugscentre og lignende med henblik på at få institutionerne til at prioritere idræt og fodbold som en del af deres tilbudsvifte overfor de udsatte og hjemløse borgere (potentielle spillere), som de har kontakt til.

Dine primære opgaver vil bestå i at:

  • Tage kontakt til herberger, væresteder og andre sociale institutioner med henblik på at planlægge og afholde fysiske ugentlige træninger (typisk af forløb på 2 måneder). Træningerne vil varetages af dig og 1-2 spillere fra vores trænerteam, der består af tidligere OMBOLD-spillere.
  • Varetage vores øvrige opsøgende arbejde, som blandt andet består i at kontakte institutioner med henblik på at fortælle om viften af OMBOLD tilbud. Det opsøgende arbejde vil primært foregå i København og omegn, men der kan også være opsøgende arbejde i andre dele af landet.
  • Understøtte vores trænerteam med tidligere Ombold-spillere, hvor du vil have ansvar for planlægning og koordinering af deres indsats i forbindelse med vores faste træninger og opsøgende arbejde.
  • Hjælpe til med afviklingen af vores faste træninger, stævner og andre aktiviteter når det er brug for det.

Om dig

  • Du har interesse for idræt som redskab for forandring.
  • Du har gennemslagskraft og har lysten og evnen til at motivere både spillere og personale til at spille fodbold.
  • Du taler til folk i øjenhøjde hvad enten det er en spiller eller en leder.
  • Du er struktureret og formår at holde orden i en til tider kaotisk hverdag.
  • Du er fleksibel og har det fint med at blive kastet ud i nye arbejdsopgaver med kort varsel.
  • Du arbejder selvstændigt og proaktivt.

Vi tilbyder

  • Arbejde i en i en spændende organisation, der er under udvikling.
  • Selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver.
  • Et arbejde, hvor der er højt til loftet og med – hvis vi selv skal sige det – fantastiske kollegaer.

Ansættelsesvilkår

Vi forventer at jobbet kan tiltrædes 1. maj eller hurtigst muligt. Arbejdstiden vil være på 30 timer ugentligt.

Ansættelsen er tidsbegrænset og løber frem til 31.12.2021. Der er mulighed for forlængelse, men det afhænger af projektbevillinger.

Om OMBOLD

OMBOLDs indsatser foregår i krydsfeltet mellem socialt arbejde og idræt, og vi har en vision om at skabe positive livsforandringer hos den enkelte udsatte i kraft af det fællesskab, der opstår, når man bliver en del af et hold.

OMBOLD afvikler en bred vifte af fodboldaktiviteter bl.a. åbne træninger, regionale AsfaltLigaer og landsdækkende stævner og mesterskaber. Vores spillere består af en uhomogen gruppe, der slås med misbrug, hjemløshed, psykisk sårbarhed og sociale udfordringer, og som ikke uden videre passer ind i det etablerede foreningsliv. OMBOLDs kerneopgave er at hjælpe med, at de bliver en del af fællesskaber gennem idræt.

Er du interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Martin Svend Pedersen på telefon 61281149

Ansøgningsfristen er 25. april. Den korte ansøgningsfrist er ikke udtryk for, at stillingen er besat.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17 og vil (sandsynligvis) foregå over Zoom.

Du skal sende ansøgning og CV i en samlet PDF-fil til: ombold@ombold.dk

OMBOLD har kontor på Holmbladsgade 120, 3. sal, 2300 Kbh. S.