OMBOLDCAMP

Kom til OMBOLDCAMP – tre dage med fodbold og fællesskab

Har du lyst til at udfordre dig selv fodboldmæssigt og blive en del af et unikt fællesskab, så tilmeld dig OMBOLDCAMPS – det er gratis at deltage!

OmboldCamp er for dig med en socialt udsat baggrund, der har lyst til at udfordre dig selv, skabe nye venskaber og blive en endnu bedre fodboldspiller. OMBOLD Gadefodbold tilbyder tre dage hvor fodbolden og det sociale er i højsædet og vi glæder os til at du kommer med på holdet!

I samarbejde med vores lokale samarbejdspartnere giver vi dig en unik mulighed for at deltage til en tredages OMBOLDCAMP fra onsdag-fredag i tidsrummet kl. 10-15, hvor der vil være fokus på fællesskab, fodbold og forandring.

I løbet af de tre camp-dage bliver du en del af et fodboldfællesskab og kommer igennem et spændende program med sjove sociale aktiviteter, fodboldtekniske og -taktiske øvelser med inspiration fra Hjemløselandsholdets bedste trænere, samt afsluttende deltagelse i lokalstævne. Derudover vil du bl.a. få dit eget spillersæt, drikkedunk, en overraskelse og forplejning i form af en frokost hver dag du er på campen.

Hvor er der OMBOLDCAMPS?

  • Næstved – Uge 39 – (23 – 25 september) – Engvej 22 4700 Næstved
  • Aarhus – Uge 40 – (30. september – 2.oktober) Kileparken 27 – 8381 Tilst
  • Esbjerg – Uge 42 – (14 – 16 oktober) – Sportsvej 21 6705 Esbjerg Ø
  • København – Uge 45 – (4 – 6 november) (Kun for kvinder) Julius Andersens Vej 6 2450 København SV
  • København – Uge 47 – (18 – 20 november) Julius Andersens Vej 6 2450 København SV

Hvem kan deltage?

OMBOLD GADEFODBOLD går ind for at alle kan deltage og henvender sig til alle, der er eller tidligere har været i en socialt udsat position. Din alder og fodboldmæssige kunnen spiller derfor ingen rolle for, at kunne deltage til OmboldCamps. Så længe du har gå-på-modet til at lære nogle nye mennesker at kende og har lyst til at spille en masse fodbold.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Tilmelding sker via mail til flemming@ombold.dk eller på SMS til tlf: 22 18 82 98

  • Navn
  • Kontaktinformation (E-mail og telefonnummer)
  • Tøjstørrelse
  • Kommune og by

Mere information

Kontakt os via ovenstående kontaktoplysninger eller via vores Facebookside                   https://www.facebook.com/ombold/ her er du altid velkommen til at tage kontakt til os, hvis du har spørgsmål eller lignende.