SPIL MED I OMBOLDS SPONSORCUP 2024

Nu kan I tilmelde jer OMBOLDs sponsorcup den 22. maj 2024 – en festlig fodboldturnering med et godt formål!

Når I spiller med i OMBOLDs sponsorcup, er I med til at sikre, at vi kan give spillerne på det danske herre- og kvindehjemløselandshold et livsforandrende forløb, der kulminerer med deltagelse i VM i gadefodbold for hjemløse.

Det er både muligt at tilmelde et kvindehold til kvinderækken eller et mixhold til mixrækken (et mixhold kan bestå af mænd og kvinder eller udelukkende mænd). 

STEDFORTRÆDERHOLD

Et stedfortræderhold er for jer, der gerne vil støtte OMBOLDs arbejde med Hjemløselandsholdet, men ikke kan deltage i sponsorcuppen.

Holdet vil bestå af OMBOLD-spillere, der fx kæmper med misbrug, hjemløshed eller psykisk sårbarhed. De spillere vil repræsentere jer på banen. OMBOLD sørger for, at stedfortræderhold står helt skarp i spillertrøjer med virksomheden/organisationens logo på trøjen. Prisen for et stedfortræderhold er 15.000 kr.

VI GARANTERER

  1. en fantastisk medarbejderdag
  2. sjove fodboldbrag mod virksomheder og politiske partier
  3. et stærk ambassadørhold med store fodboldstjerner
  4. en skarp bandereklame med jeres logo, som vil pryde OMBOLDs baner til stævner i hele landet det næste år.

SPONSORCUP den 22. maj 2024

  • Spillested: Ofelia Plads, Kvæsthusbroen, 1250 København
  • Dato: 22. maj
  • Tidspunkt: 14.00 til 18.00
  • Pris: 15.000 kr.

Alle kan være med!

Det bedste ved OMBOLDs fodboldkoncept er, at alle kan være med. Hvad enten du fodboldhelt eller aldrig har spillet fodbold før, så giver OMBOLDs fodboldkoncept mulighed for at alle kan få en fantastisk fodboldoplevelse.

Værd at vide om OMBOLD-konceptet

  • En OMBOLD-kamp varer cirka 7 minutter. 
  • Banen måler 16 x 22 meter, og har bander hele vejen rundt.
  • OMBOLD-banerne er designet til at give unikke fodbold-oplevelser i det urbane miljø, hvor underlaget er asfalt eller fliser.

Hvor mange skal der være på et OMBOLD-hold?

Der er 4 spillere på banen ad gangen – en fast målmand og en fast spiller over midten.
Man er typisk mellem 5 og 8 spillere på et hold, og da der er løbende uskiftning, har alle på holdet mulighed for at få en unik og uforglemmelig fodboldoplevelse.

Hvad er OMBOLD?

Med Hjemløselandshold i spidsen er OMBOLD er et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte og mennesker ramt af hjemløshed. 

OMBOLDs aktiviteter danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed hos målgruppen. Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden
2003 engageret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger

Har du spørgsmål?

Vil du vide mere eller har spørgsmål om sponsorcup, er du velkommen til at kontakte Kasper fra OMBOLD på mail: kasper@ombold.dk eller mobil 51 35 91 60.