OMBOLDs Hjemløselandshold består af spillere, som udtages af OMBOLDs landstrænerteam
på baggrund af fodboldkompetencer, motivation for forandring, ressourcer til at arbejde med gamle vaner og handlemønstre
og evnen, viljen og lysten til at indgå i et fællesskab med spillere, trænere og andre omkring holdet.
Fælles for de udtagne spillere er, at de er eller har været ramt af hjemløshed eller været i misbrugsbehandling i løbet af de seneste to år, eller at de kæmper med psykiske lidelser.