Kommunikationspraktikant

Skriver du godt? Er du vild med kommunikation? Og kunne du tænke dig at arbejde i en lille NGO, hvor vi elsker fodbold og gør en kæmpe forskel for mennesker i udsatte positioner?

Hvis du kan svare ja til alt det, så er du måske OMBOLDs nye kommunikationspraktikant, som skal hjælpe os med vores mange fede kommunikationsopgaver.  

Udfordrende og udviklende arbejdsopgaver  

Din primære arbejdsopgave bliver at hjælpe vores kommunikationsansvarlige med den eksterne kommunikation, men vi forventer også, at du er klar til at være med i en fodboldtræning engang i mellem. Du skal blandt andet:

  • være med til at drive vores sociale medier
  • udvikle og opdatere ombold.dk (WordPress)
  • lave pressehåndtering og skrive pressemeddelelser
  • udvikle grafisk materiale
  • fotografere og filme til stævner og træninger
  • håndtere administrative kommunikative opgaver

Vores forventninger til dig

Vi er en lille NGO, hvor vi arbejder tæt sammen og er meget afhængige af hinanden. Vi forventer derfor, at du som person er åben og let at gå til både i forhold til dine kollegaer, de frivillige og vores spillere. Derudover er det vigtigt, at du:

  • læser en videregående uddannelse, hvor kommunikation er en central del af uddannelsen
  • er god til at skrive og elsker digital formidling
  • synes at SoMe- og webarbejde er fedt – du har måske endda erfaring med det
  • trives i et til tider hektisk miljø, hvor vi alle hjælper hinanden

Det er derudover en fordel, hvis du erfaring med grafisk arbejde, men det er ikke et krav.  

En meningsfuld praktik med stor frihed

Vi tilbyder en spændende og meningsfuld praktik, hvor du er med til at gøre en forskel for rigtig mange mennesker hver eneste dag. Du vil samtidig have stor mulighed for at tilrettelægge din egen arbejdstid.

Vores arbejdsmiljø er uformelt og dynamisk, og det er vigtigt for os, at vi har det sjovt, når vi er på arbejde, og det har vi især, når vi er med på fodboldbanen.

Den største idrætssociale organisation i Danmark

OMBOLD står bag hjemløselandsholdet og er et fodboldfællesskab for mennesker, der fx er ramt af hjemløshed, psykisk sårbarhed eller har et misbrug. Vi har en vision om at skabe positive livsforandringer hos det enkelte udsatte mennesker i kraft af det fællesskab, der opstår, når man bliver en del af et fodboldfællesskab.

OMBOLD er den største idrætssociale organisation i Danmark. Vi har siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 mennesker i socialt udsatte positioner. Årligt engagerer vi over 1.800 socialt udsatte mennesker i 21 kommuner landet over.

Det praktiske

  • Praktikperioden finder sted i forårssemesteret med start i begyndelsen af 2024. 
  • Praktikstillingen er beregnet til 37 timer om ugen
  • Der kan forekomme weekend- og aftenarbejde
  • Vi holder til på Kofoeds Skole, som ligger på Holmbladsgade 120, 2300 København S.
  • Vi tilbyder en løn i praktikperioden på 3.000 kr. om måneden. 

Er du klar?

Hvis denne praktik lyder som et perfekt match for dig, så send hurtigst muligt en kort ansøgning og dit CV til kasper@ombold.dk.

Vi holder løbende samtaler.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen at kontakte kommunikationsansvarlig, Kasper Susaa, på:

  • Nr.: 51 35 91 60
  • Mail: kasper@ombold.dk

OM OMBOLD

OMBOLD er et fodboldfællesskab
for udsatte voksne og mennesker ramt af hjemløshed med plads
til alle uanset køn, alder og fodboldevner.