I de seneste tre har vi haft et succesfuldt projektsamarbejde med Københavns Kommune, B1908, Nørrebro United, Østerbro IF og en række sociale institutioner i København. Samarbejdet får lov til at fortsætte de næste tre år.
13. september 2023
Samarbejdet mellem OMBOLD, de københavnske fodboldklubber og de sociale institutioner har resulteret i, at der er inkluderet mere end 120 udsatte og psykisk sårbare mennesker i fodboldklubber, der ellers stod udenfor foreningslivets fællesskaber.
Denne indsats fortsætter, da der er prioriteret midler i budgetaftalen til at fortsætte samarbejdet de næste tre år.
Fortsættelsen af projektet sender et stærkt signal om, at Københavns Kommune prioriterer, at idrætten er for alle – også mennesker i udsatte positioner.
OMBOLD er lykkelige over at samarbejde fortsætter, da det har stor betydning for spillerne, der har træningerne i de københavnske fodboldklubber som en fast og positivt holdepunkt i deres hverdag.