Fra den lokale træning i Aarhus til VM i Hjemløsefodbold

“Det er jo once in a lifetime, det her.”

Da Nanya for omkring et halvt år siden fik beskeden om, at hun var udtaget til OMBOLDs Hjemløselandshold, havde hun svært ved at tro på det. Det har hun egentlig stadig.

“Jeg er stolt af at komme på landsholdet. Det havde jeg aldrig nogensinde troet.”

Til januar 2027 rejser den 57-årige målvogter fra Aarhus til VM i Hjemløsefodbold i Mexico, hvor hun sammen med resten af Hjemløselandsholdet skal repræsentere Danmark.

Hvert år udtager OMBOLD et nyt kvinde- og herrelandshold til VM i Hjemløsefodbold. Spillerne bliver udtaget fra OMBOLDs træninger rundt om i landet på baggrund af deres sportslige kompetencer og deres menneskelige udviklingspotentiale.

Holdet består af spillere med erfaringer fra blandt andet social isolation, stofbrug, psykisk sårbarhed eller hjemløshed. Indtil afrejsen til Mexico mødes spillerne til træninger og samlinger, hvor fællesskab, ansvar og personlig udvikling er en del af forberedelserne.

For Nanya fylder fodbolden meget lige nu. Hun træner flere gange om ugen forskellige steder i Aarhus, blandt andet med OMBOLD hos VSK Aarhus og ved Godsbanen.

“Jeg sætter fodbold nærmest helt højest lige for tiden, fordi jeg ved jo godt, at jeg har en slutdato.”

Nanya har slidgigt og ved, at hun ikke kan spille for altid. Derfor betyder udtagelsen til Hjemløselandsholdet også noget særligt.

“Jeg er 57 og har slidgigt. Men selvfølgelig håber jeg, at jeg kan spille nogle år endnu.”

Landsholdsudtagelsen handler dog om mere end fodbold.

Sammen med OMBOLDs lokale idrætskonsulent i Aarhus, Carsten, har Nanya sat sig nogle personlige mål. Ikke store livsforandringer, men små skridt, der flytter hende lidt ad gangen.

Ved stævner har hun eksempelvis et mål om at tale med mindst to mennesker, hun ikke kender.

“Jeg skal snakke med to nye hver gang. Det er mit minimum.”

Hun har også udfordret sig selv ved at rejse alene til samlinger.

“Jeg spurgte selv folk på vej: Hvordan kommer jeg der? Er det den rigtige bus? Er det den rigtige vej?”

Det lyder måske ikke af meget.

For Nanya er det store skridt.

“Det er en kæmpe udfordring, men det er bare en udvikling. Det er mig som menneske.”

Hun fremhæver især Carstens måde at arbejde på.

“Han er god til lige at plante nogle små frø.”

I OMBOLD oplever Nanya, at hun kan være sig selv. Hun behøver ikke forklare sin historie eller sine reaktioner.

“I OMBOLD er det jo ligegyldigt. Der er man bare accepteret, som man er. Jeg behøver ikke at fortælle noget. Og der er altid en, der griber en, hvis man er ked af det.”

Den tryghed mærker hun allerede, når hun møder op til træning.

“Jeg er nærmest ikke trådt ind på græsset, før der er en, der krammer mig eller vinker. Det er bare min familie.”

Til januar venter VM i Hjemløsefodbold i Mexico.

Den lange flyvetur bliver en udfordring. Men glæden fylder mest.

“Det bliver stort. Det bliver så stort. Det er nok det største, jeg nogensinde kommer til at opleve.”

Selv når VM er slut, ser Nanya sig ikke færdig i OMBOLD.

“Jeg bliver ved med at være i OMBOLD, så længe jeg kan.”

Og når den dag kommer, hvor hun ikke længere kan stå på mål, har hun allerede en plan.

“Så er jeg dommer eller frivillig tavleholder.”

Fra den lokale træning i Aarhus til et verdensmesterskab i Mexico er der langt.

For Nanya er vejen bygget af mange små skridt.

Og det næste bliver det største af dem alle.