Hvorfor skal kommuner arbejde med udsattes idrætsfællesskaber?

Hvorfor skal I arbejde aktivt med udsattes deltagelse i idrætsfællesskaber?

Effekterne af at indgå i faste ugentlige idrætsfællesskaber som spiller eller som frivillig er mange og gode:

OMBOLD og fodbold inkluderer udsatte i positive fællesskaber og øger mental sundhedstilstand markant

  • 90 % af OMBOLD-spillere har fået udbygget deres sociale netværk og fået flere venner gennem OMBOLD

  • Deltagelse som frivillig i OMBOLD betyder at spillere får større tro på sig selv (85 %), bliver bedre til at håndtere konflikter (82 %), bliver bedre til at samarbejde (85 %), får flere venner (85 %), føler sig mindre alene (92 %) og føler sig som en del af et fællesskab (96 %) (OMBOLDs spørgeskemaundersøgelse til spiller-frivillige 2021)

  • Færre aggressioner og lavere konfliktniveau: Hos sociale tilbud, der deltager i OMBOLD, opleves færre aggressioner og lavere konfliktniveau. 50 % af medarbejdere, der bruger OMBOLD-træning i deres arbejde mærker et lavere konfliktniveau som følge af gadefodboldaktiviteterne og 60% af OMBOLDs spillere fortæller at de har færre konflikter end normalt, når de spiller OMBOLD

OMBOLD og fodbold reducerer misbrug og øger fysisk sundhedstilstanden markant  

  • Markant forbedring af sundhedstilstanden: To timers gadefodbold om ugen i bare 12 uger betyder at hjemløse kommer ud af risikozonen for de største livsstilssygdomme livstilssygdomme (Krustrup 2009)

  • Reduceret misbrug: Mere end halvdelen af OMBOLD-spillerne ryger og drikker mindre, når de træner OMBOLD (OMBOLDs egen spørgeskemaundersøgelse)